En god morgenrutine giver en god start på dagen og er med til at bygge et godt fundament for hele dagen. Her kommer tips til at opbygge en god morgenrutine.
Stå op på samme tid
Det er en god idé at stå op på samme tid hver dag – også i weekenden, fordi det hjælper kroppen med at finde en naturlig rytme. Derfor er det også en stor hjælp at gå i seng på nogenlunde samme tid hver aften, så det ikke bliver helt umuligt at stå op dagen efter på samme tid som normalt.
Drik og spis fornuftigt
Kroppen er dehydreret efter en hel nats søvn, og derfor er det en god idé at starte dagen med at drikke et glas vand. Du kan evt. putte lidt citron i for at tilsætte lidt smag. At spise morgenmad er en måde at tilføre energi til kroppen og samtidig holde dit blodsukker stabilt ind til frokost. Vælg gerne mad, der indeholder fuldkorn, protein, frugt og grøntsager.
Forbered dig på din dag
Det kan være en god idé at sætte et par minutter af om morgenen til at reflektere over din dag, sætte mål eller lave en kort meditation. Det kan hjælpe med at holde fokus på gode ting og på den måde give bevidsthed om, hvad der er vigtigt og hvad man gerne vil holde fokus på. Det kan være en hjælp i en travl hverdag.
Undgå skærme
Når du kigger på din mobil, bliver du ofte bombarderet med information, og det kan være en lidt hård start for hjernen om morgenen. Men derudover er skærme en god ting at undgå om morgenen, fordi man hurtigt bliver opslugt, og pludselig er der gået 10 minutter, som kan føre til ekstra morgentravlhed. Vent derfor med at tjekke dine sociale medier til et bedre tidspunkt på dagen.
Start aftenen før
En god morgenrutine starter faktisk allerede aftenen før. Man kan nemlig gøre meget for at undgå at stresse rundt om morgenen og lede efter ting. Du kan fx smøre din madpakke, pakke din taske og lægge tøj frem eller beslutte dig for, hvad du vil have på. Det gør det hurtigere og lettere om morgenen, fordi du ikke skal tage stilling til en hel masse, men blot kan følge en rutine.
Skab en passende rutine
Den bedste morgenrutine for dig er en rutine, der passer til netop dig. Det nytter ikke noget at planlægge at spise havregrød og dyrke yoga hver morgen, hvis du hader begge dele. Det er bedst at planlægge en rutine, som du kan lide, og som kan hjælpe dig med at stå op om morgenen, fordi du kan glæde dig til at spise din morgenmad eller fordi du sætter radio på, mens du gør dig klar.
Ekstra forkælelse
En god morgenrutine er ikke den eneste måde, du kan gøre noget godt for dig selv i hverdagen. Der er mange måder at gøre dette på. Hvis du mangler penge til at øge dit velvære i hverdagen, så tag et minilån og få råd til at forkæle dig selv.